Fabu tilbyder at udarbejde børnepsykologiske undersøgelser ved vores erfarne psykologer. Det kan både være en selvstændig undersøgelse eller som en del af en forældrekompetenceundersøgelse.

Vi tager afsæt i et møde med forvaltningen, hvor vi i fællesskab med sagsbehandleren får afklaret forventninger, behov og tidsfrist.

Formålet med undersøgelsen er at få en forståelse for barnets eller den unges symptomer og udviklingsproblemer.

Generel mistrivsel, forsinket udvikling, lavt selvværd, angst, vrede og andre problematikker kan have mange forskellige årsager.

Som regel handler det om et komplekst samspil mellem barnets historie, dets familie, medfødte forudsætninger og aktuelle livsomstændigheder.

En børnepsykologisk undersøgelse indeholder altid en grundig samtale med de voksne, der kender barnet bedst, gennemlæsning af akter, samtaler med barnet, observationer og tests.

Undersøgelsen gennemgås med forældre og sagsbehandler, inden den overdrages til forvaltningen.

 

* Gennemføres oftest som en del af en børnefaglig undersøgelse.