I forbindelse med en hjemgivelse af et barn skal forældrene medvirke og samarbejde med barnets anbringelsessted om, at overgangen og processen bliver så skånsom og afstemt efter barnets behov, som det er muligt.

I en hjemgivelsesperiode er der øgede forventninger til forældrene om, at deres forældrekompetencer vil være mere tydelige og fortsat vil udvikle sig med henblik på tiltagende at understøtter barnet relevant i forhold til barnets behov og udvikling.

Forældrene skal imødekomme et tættere samarbejde med anbringelsessted og forvaltningen over en længere periode, hvor barnets reaktioner og adfærd og forældrenes indsats og udvikling løbende bliver drøftet og vurderet.
En støttende indsats stiller store krav til alle involverede parter, hvorfor det er Fabus erfaring, at det er vigtigt, at der tilbydes kontinuerlig støtte i forløbet.

Fabu har erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af støttende indsatser i forbindelse med hjemgivelsesforløb.

Fabu tilbyder fleksible løsninger, der kan tilpasses den enkelte sag i både indhold og omfang.