Alle mennesker har en historie – en livshistorie, som fortæller, hvor vi kommer fra, og hvad vi har oplevet. For at forstå, hvem man er, og kende sin identitet, er det betydningsfuldt at forstå sin baggrund og have kendskab til sin familie, sine rødder og sin fortid.
Forskning har vist, at anbragte børn i særlig grad har behov for at kende og forstå deres livshistorie og deres familie. At blive adskilt fra sine forældre og anbragt kan skabe kaos i plejebarnets oplevelse af sig selv og sit tilhørsforhold. I værste fald risikerer man, at barnet svækkes i sin evne til at kunne tilknytte sig nye omsorgspersoner.
Indhold
- Vi skal tage et kig på vores egen historie og opvækst – hvilke værdier har den ført med sig, som har gjort os til de mennesker, vi er i dag.
- Hvorfor livshistorie? Hvilken betydning kan det få for barnet nu og senere i opvæksten, hvis det ikke kender og får genfortalt sin historie?
- Barnets narrative hukommelse og erindringer – hvordan nuancere uden at underkende barnets opfattelse
- Forældrenes betydning og samarbejdet om barnets opvækst
- Min historie – et bogsæt til inspiration for arbejdet med livshistorien
På dagen vil I få konkrete idéer til at samarbejde med barnet og dets forældre om at udarbejde barnets livshistoriebog, herunder at være detektiver i barnets historie.
Dagen vil bringe små oplæg, filmklip og øvelser samt gruppearbejde.
Undervisere
Gitte Nyboe Jakobsen og Heidi Møller-Rasmussen, begge socialrådgivere og familieplejekonsulenter. Begge har mange års erfaring i at arbejde med plejebørns livshistorie.