En børnefaglig undersøgelse er afgørende som beslutningsgrundlag for kommunen. Samtidig skal undersøgelsen også være meningsfuld for barnet og familien.
Det kalder på, at den børnefaglige undersøgelse er fokuseret, sammenhængende, til at forstå – og samtidig er baseret på, at barnet, familien og netværket bliver inddraget tæt i processen.
Hos Fabu ønsker man at understøtte kommunerne i dette vigtige faglige arbejde. Derfor har man nedsat et ICS-team, der er i stand til at udarbejde børnefaglige undersøgelser af højeste kvalitet.
Teamet, der består af socialrådgivere med myndighedserfaring, behandler og drøfter alle børnefaglige undersøgelser i Fabu-regi – i tæt samarbejde med den kommune, der rekvirerer undersøgelsen.
Der har været et godt samarbejde omkring det formelle ift. aftaler mellem os og Fabu, og produktet har indtil nu bistået rådgiverne i at kunne handle videre i sagen på en god måde.
Det er tydeligt, hvilke informationer der er brugt og hvorfor. Analysen fremstår relevant ift. at tydeliggøre barnets konkrete behov.
– Glostrup Kommune
Helhedsorienteret sagsbehandling
For at sikre den høje kvalitet har Fabu hentet den tidligere projektleder for ICS i Socialstyrelsen, Louise Wendelboe Cardinaal, ind som souschef i huset.
Og ifølge hende er netop ICS-metoden, der blandt andet bygger på inddragelse af barnet og familien, et stærkt redskab til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen:
– Ved at inddrage barnet eller den unge og dennes familie i sagsbehandlingen understøtter man en helhedsorienteret sagsbehandling, der sætter barnets behov i centrum. Vores opfattelse er, at det i høj grad afspejler kvalitet, at barnet og familien kan kende sig selv og de perspektiver, som bliver fremstillet i undersøgelsen. Samtidig kan ICS-metoden være med til at skabe mere systematik i sagsbehandlingen, siger Louise Wendelboe Cardinaal.
Vidste du at..
Når Fabu udarbejder børnefaglige undersøgelser efter ICS-metoden, har Fabus socialrådgivere som hovedregel minimum to samtaler med barnet, to med forældrene og gerne en med netværket.
Læs mere om Fabus arbejde med børnefaglige undersøgelser.
Vidste du at..
Når Fabu udarbejder børnefaglige undersøgelser efter ICS-metoden, har Fabus socialrådgivere som hovedregel minimum to samtaler med barnet, to med forældrene og gerne en med netværket.
Læs mere om Fabus arbejde med børnefaglige undersøgelser.