Nogle familier har brug for praktisk støtte i hverdagen. Andre har behov for familiebehandling, afklaring eller et intensivt støtteforløb i en periode. Fælles for Fabus indsatser er, at de tilrettelægges i tæt samarbejde med kommunen og tager udgangspunkt i familiens konkrete situation og udviklingsmuligheder.
Fabus konsulenter arbejder ofte sammen med forvaltningens egne fagpersoner fx psykologer i de tilfælde, hvor der er behov for et tværfagligt samarbejde i opgaven.
Familievejledning og familiebehandling

Vores erfarne konsulenter varetager blandt andet:
Familiebehandling og støtte i hjemmet
- Praktisk pædagogisk støtte
- Familiebehandling
- Massive støtteforløb
- Mentaliseringsbaserede indsatser
Afklaring og undersøgelse
- Afklaringsforløb
- Familieundersøgelser
- Undersøgelse af støttebehov
Særlige indsatser
- Hjemgivelsesforløb
- Kontaktpersonordninger
- Uledsagede flygtningebørn
- Dele af sikkerhedsplaner
Vi kan også tilbyde konsulentbistand i sager – herunder anbringelsessager – hvor familierne står i komplekse problemstillinger, og hvor sagsbehandleren eller andre har behov for rådgivning og vejledning i forhold til næste skridt i sagen.
Visitation og planlægning af samarbejdet
Ved behov for konsulentbistand kan vi holde et indledende møde med sagsbehandleren og familien, hvor vi i fællesskab afklarer behov, forventninger og indsatsens omfang.
På mødet præciserer vi også kommunens behov i forhold til opgavens indhold og foreløbig tidsplan.
Vidste du at..
Konkret eksempel på Fabus arbejde i en intensiv indsats
Et forældrepar, der venter barn, trækker deres samtykke til ophold på familieinstitution.
Forvaltningen er bekymret, da de har kendskab til den ene forælder, som har ældre børn, der er anbragt. Den anden forælder har de derimod ikke et stort kendskab til.
Forældrene samtykker til en massiv indsats med daglige besøg af Fabus konsulenter.
Under indsatsen støttes forældrene bl.a. i følgende:
- Relevant kontakt til deres spædbarn
- Praktisk omsorg for barnet (mad, søvn m.v.)
- Rollefordeling forældrene i mellem, så deres overskud bevares
- Identifikation af egne styrker, så disse kommer i spil
- Praktik og struktur i en børnefamilie.
Der er ugentlige telefoniske statusberetninger fra Fabus koordinator til sagsbehandleren og derudover månedlige statusudtalelser forud for et opfølgningsmøde mellem forældre, sagsbehandler og Fabu.
Sideløbende gennemgår familien en psykologisk forældrekompetenceundersøgelse.
Se flere eksempler på familieindsatser her
Fabu har erfaring med både større og mindre indsatser i familier.
Kontakt os for en drøftelse af behovet i netop den familie, I søger en indsats til.
