Når et barn hjemgives, sker der ofte et brud i kontakten til de daglige omsorgspersoner og de mennesker, der har været vidner til barnets liv i anbringelsesperioden.

I forbindelse med hjemgivelse tilbyder Fabu støtte til at udarbejde barnets livshistorie og bevidning, så barnet får en sammenhængende fortælling om en vigtig periode af sit liv og de relationer, der har været en del af den.

En sammenhængende fortælling om barnets liv

Livshistoriefortællingen kan hjælpe barnet med at skabe mening og sammenhæng i sin historie. Når oplevelser, relationer og betydningsfulde begivenheder sættes ind i en fælles fortælling, bliver det lettere for barnet at forstå sin egen livsrejse.

Samtidig kan livshistoriefortællingen styrke barnets robusthed og identitetsfølelse og bidrage til oplevelsen af at være blevet set, holdt af og anerkendt som den, barnet er – også når der har været brud i nære relationer.

Fra intention til handling

Med et ressourcefokuseret perspektiv på livshistoriefortællingen kan barnet opleve sig selv som et menneske, der har mestret og udviklet sig – også under vanskelige livsvilkår.

Mange plejeforældre ønsker at “give barnet noget med”, når anbringelsen afsluttes. Samtidig oplever de ofte usikkerhed i forhold til, hvordan de bedst formidler barnets historie på en måde, der bliver meningsfuld og brugbar for barnet.

Erfaringen viser, at den usikkerhed kan betyde, at den gode intention aldrig bliver omsat til handling, hvis plejeforældrene står alene med opgaven.

Fabus rolle

Fabu støtter plejeforældre, anbringelsessteder og forældre i at udarbejde en livshistoriefortælling gennem metoder, der tager udgangspunkt i barnets oplevelser, relationer og interesser.

Målet er at skabe en fortælling, som barnet kan tage med sig videre – og som kan understøtte barnets identitet, selvforståelse og oplevelse af sammenhæng i overgangen fra anbringelse til hjemgivelse.