En pause i samvær eller kontakt mellem et anbragt barn og dets forældre kan nogle gange være nødvendig. Måske bliver samværene konfliktfyldte, utrygge eller præget af svære følelser, men en pause må aldrig forstås som et stop for arbejdet med problematikkerne eller relationen.

”En pause i kontakten er ikke en pause i relationsarbejdet,” lyder det fra Nadine Lagoni, faglig leder i Fabu, som har mange års erfaring med at støtte børn, forældre og plejefamilier i sårbare kontaktforløb.

Barnets rødder forsvinder ikke

Barnets kendskab til sit biologiske ophav og sin livshistorie er afgørende for barnets udvikling og identitetsdannelse. Også selvom kontakten til forældrene midlertidigt er brudt, skal der arbejdes med barnets forståelse af sin baggrund – gennem samtaler, refleksion, bevidning og støtte fra de voksne omkring barnet.

”Selv hvis kontakten er sat på pause, har barnet stadig brug for at forstå, hvor det kommer fra, og hvorfor tingene er blevet, som de er. Det handler om at skabe mening og sammenhæng,” siger Nadine Lagoni.

Brug pausen til bearbejdning

Hos Fabu ses pauser som en mulighed for at arbejde med årsagerne til, at kontakten blev vanskelig, og for at skabe et mere bæredygtigt grundlag, hvis relationen skal genoptages.

Det kan handle om at forbedre samarbejdet mellem forældre og plejefamilie, hvor samarbejdssamtaler kan bidrage til større forståelse og tryghed i samarbejdet omkring barnet.

I andre tilfælde kan det handle om at forberede både forældre og barn på næste skridt gennem faciliterende samtaler, hvor parterne hver især får støtte til at forstå og håndtere de følelser og forventninger, der er på spil omkring barnet.

Risikoen ved stilstand

Hvis pausen bliver et vakuum, hvor ingen taler om relationen, kan barnet risikere at opleve fremmedgørelse – både i forhold til sine forældre og til sin egen historie. Forskning, blandt andet fra professor Inge Bryderup, viser, at mange anbragte som unge og voksne søger tilbage mod deres biologiske ophav. Det understreger, hvor vigtigt det er, at barnet bevarer et meningsfuldt og realistisk forhold til sin baggrund. Også når kontakten midlertidigt er brudt.

”Problematikkerne og relationen forsvinder ikke, bare fordi kontakten gør. Spørgsmålet er, hvordan vi arbejder med den i mellemtiden, og hvis ingen taler med barnet herom, risikerer barnet at føle sig helt alene,” siger Nadine Lagoni.

Fabu arbejder med faciliterende samtaler og samarbejdssamtaler, som støtter børn, forældre og plejefamilier i samarbejdet omkring barnet og at håndtere pauser og genetablere kontakt på en tryg og bæredygtig måde.