Regeringen har i dag løftet sløret for første del af udspillet til Barnets Lov og Børnene Først. Heraf fremgår det, at der skal lyttes mere til børnene i anbringelsessager og andre sociale sager – blandt andet rykkes aldersgrænsen for, hvornår et barn kan få partsstatus fra 12 år til 10 år.
I Fabu hilser man en styrkelse af børns rettigheder velkommen. Det er et vigtigt politisk signal og helt i tråd med, hvad der er beskrevet i menneskerettighederne.
Men mulighederne for og forpligtigelsen til at inddrage barnet i de beslutninger der træffes i egen sag, har dog været til stede i den nuværende servicelov længe. Alligevel viser forskning og undersøgelser, at der endnu er lang vej til at barnet i praksis reelt bliver hørt og inddraget.
Udspillet skal suppleres med faglige tiltag
Ifølge Fabu bør udspillet fra den kommende Barnets Lov derfor suppleres med massive faglige tiltag for at understøtte, at barnet reelt inddrages i sin egen sag – på en måde, der er etisk forsvarlig for barnet.
Det kræver nemlig betydelig faglig indsigt, redskaber og erfaring at afdække og understøtte barnets stemme i sagsbehandlingen og i de beslutninger, der træffes i sagen.
– Uden den nødvendige faglige kvalitet risikerer vi, at intentionen om at inddrage barnet og styrke dets rettigheder i praksis kan få den stik modsatte effekt. Vi risikerer i stedet at overlade ansvaret for barnets liv til barnet selv. Et ansvar, som intet barn skal bære, siger Malene Abel Brask, der er direktør i Fabu.
– Vi håber derfor, at der med regeringens udspil også følger et fokus på at styrke den faglige kvalitet i inddragelsen af barnet, så Barnets Lov reelt kommer de udsatte børn til gode.