Der er via anbringelsesreformen, og senere Barnets reform, kommet øget fokus på netværksanbringelser, og flere kommuner har som mål at anbringe flere børn i netværksplejefamilier.
Ifølge Gitte Nyboe Jakobsen, der er konsulent og underviser i Fabu, er der ræson i den udvikling – at bygge på de nære relationer, når dette er en mulighed, og at gå med en løsning som børnene ofte foretrækker – men netværksanbringelser kan også give anledning til store udfordringer:
– Det viser sig ofte, at det er bedsteforældre, der får deres barnebarn i pleje. Bedsteforældre, som altså har et barn, der jo på en eller anden måde ikke har slået til i rollen som forælder. Sorgen og frustrationen over deres eget barns manglende formåen fylder rigtig meget for mange, siger Gitte Nyboe Jakobsen.
– Netværksplejefamilier må ikke lades alene. De har brug for og krav på præcis den samme støtte og vejledning som alle andre plejefamilier, og måske er der indbygget nogle særlige udfordringer for dem, som gør støtten og vejledningen ekstra vigtig.
Balancerne i familien kan ændre sig
Gitte Nyboe Jakobsen kører kurser for både ansatte i kommunerne og for netværksplejefamilier, og hun hører ofte, at det kommer bag på familierne, hvad en netværksanbringelse rent faktisk betyder for deres liv og for deres måde at være familie på.
Når man som eksempelvis bedsteforældre er vidner til, at ens eget barn skal komme og besøge ens barnebarn, og så svigter de ved ikke at komme eller på andre måder tilsidesætte barnets behov, så giver det et stort skisma for bedsteforældrene, der varetager den daglige omsorg for barnet.
– Og hvis du som bedsteforældre får at vide, at dit barnebarn kan se sine forældre to timer hver 14. dag, så er du den, der skal omsætte det til handling og afgrænse forældrene – det vil sige dine egne børn. Det betyder så i det tilfælde, at du ikke kommer til at se dine egne børn mere end to timer hver 14. dag. Så der kan ske noget radikalt med balancerne i familien, siger Gitte Nyboe Jakobsen.
– Barnet kan have særlige erfaringer og udviklingsmæssige behov, som kræver en særlig indsats fra omsorgsgiverne. At se og tilgodese dette kan kræve støtte.
Et rum med plads til tanker og følelser
Gitte Nyboe Jakobsen mener på ingen måde, at netværksanbringelser ikke skal finde sted, men de kræver rigtig meget støtte til netværksplejefamilierne.
Hun peger i den sammenhæng på, at en kommune i gennemsnit har ganske få netværksanbringelser, så den ophobede viden kan være meget begrænset.
Derfor kan det ifølge Gitte Nyboe Jakobsen give rigtig god mening for forvaltningerne at inddrage andre aktører fra det specialiserede børne- og ungeområde:
– Vi har dyb indsigt i de styrker og udfordringer, der kan være i et netværksplejeforhold. Vi er ikke en del af kommunen, og derfor kan mange også i højere grad give udtryk for, hvad de tænker og føler – en del har ikke fået etableret en så dyb tillid til myndighederne.
Vi skal ikke holde noget skjult for kommunen, men vi skal tilbyde et rum, hvor man kan dele de tanker og følelser, der er forbundet med det at være netværksplejefamilie, siger hun.
Kontakt konsulent og underviser Gitte Nyboe Jakobsen for mere information eller læs mere om, hvad Fabu kan tilbyde i relation til netværkspleje.