Når et barn er anbragt, kan relationen mellem biologiske forældre og anbringelsessted være præget af komplekse følelser og potentielle konflikter. Konfliktmægling er en struktureret proces, hvor en neutral tredjepart – konfliktmægleren – faciliterer en dialog mellem parterne. Målet er at reducere spændingerne, skabe mere klarhed og finde løsninger, der tilgodeser barnets trivsel og udvikling.
Ifølge Christina Emanuelsen, der netop er uddannet som konfliktmægler i Fabu, er mæglerens vigtigste opgave at facilitere kommunikationen mellem parterne:
– Mægleren tager ikke stilling til konflikten eller kommer med løsningsforslag, forklarer hun.
– I stedet er mæglerens rolle at lede og styre processen, hvor parterne kan tale åbent og respektfuldt om deres oplevelser og følelser. Ved at gøre dette hjælper mægleren med at legitimere dialogen om de svære emner og reducere spændingerne, siger Christina Emanuelsen.
Hvad kan konfliktmægling opnå, når den fungerer godt?
Når konfliktmægling fungerer optimalt, kan den ifølge Christina Emanuelsen føre til en række positive resultater:
- Øget forståelse: Parterne opnår ofte en større forståelse for hinandens perspektiver og bekymringer. Dette kan mindske misforståelser og reducere fremtidige konflikter.
- Bedre kommunikation: Gennem mæglingen får parterne mere indsigt i hinandens perspektiver og bekymringer, og de støttes i at kommunikere mere åbent og respektfuldt, hvilket kan føre til et stærkere og mere konstruktivt samarbejde fremadrettet.
- Fælles løsninger: En mægling kan resultere i aftaler, der er skabt i fællesskab og dermed opleves som mere retfærdige og bæredygtige for begge parter.
- Barnets trivsel: Det vigtigste resultat af en vellykket konfliktmægling er, at barnet oplever mere stabilitet og færre spændinger mellem de voksne omkring det. Når biologiske forældre og plejeforældre/anbringelsesstedet kan samarbejde bedre, oplever barnet en tryghed, som er essentiel for dets udvikling.
Hvordan adskiller konfliktmægling sig fra samarbejdssamtaler?
Fabu tilbyder både samarbejdssamtaler og konfliktmægling, men de to tilgange adskiller sig på enkelte punkter:
- Samarbejdssamtaler er en forebyggende og konfliktløsende metode, hvor målet er at styrke samarbejdet mellem parterne uden nødvendigvis at adressere dybereliggende konflikter. Her fokuserer man på at skabe en fælles forståelse af barnets behov og sikre, at alle parter arbejder sammen om barnets bedste.
- Konfliktmægling, derimod, træder i kraft, når der er opstået en egentlig konflikt mellem parterne, som hæmmer samarbejdet. Konfliktmægleren fungerer her som en neutral facilitator, der hjælper parterne med at forstå hinandens synspunkter og afdække de underliggende årsager til konflikten. Målet er at finde frem til løsninger, som alle kan acceptere, og som har barnets trivsel i fokus. Konfliktmægling er særligt relevant, når konfliktniveauet er så højt, at det påvirker barnets velbefindende.
Deltagelse i konfliktmægling er frivilligt og der skal være et ønske hos parterne om deltagelse. Fabu kan arbejde med konfliktmægling i bl.a. børnesager og skilsmissesager.
Barnets trivsel i fokus
Christina Emanuelsen understreger, at uanset om man hos Fabu anvender samarbejdssamtaler eller konfliktmægling, er barnets trivsel altid højeste prioritet. Fælles for processerne er at sikre, at barnets stemme bliver hørt, og at løsningerne, der findes, skaber ro og stabilitet i barnets liv.
Gennem mæglingsprocessen forsøger man at hjælpe med at skabe bedre forståelse og samarbejde mellem biologiske forældre og plejeforældre, så barnet kan trives og udvikle sig i trygge rammer.
Fabus fokus på både samarbejdssamtaler og konfliktmægling giver ifølge Christina Emanuelsen en bredere vifte af redskaber til at hjælpe børn og deres familier. Konfliktmægling bliver et vigtigt supplement til Fabus eksisterende tilbud, hvor man kan træde til, når samarbejdet mellem parterne er gået i hårdknude og har brug for en specialiseret indsats for at komme på rette spor.