Fabu har netop konstitueret en ny og stærk bestyrelse!

Vi byder velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer nemlig Helle Østergaard Stisen, chef for Børn og Ungerådgivningen i Solrød Kommune, og Thomas de Oliveira, tidligere anbragt, mønsterbryder og virksomhedsejer.

– Jeg glæder mig utrolig meget til at bidrage til den fortsatte udvikling af FABU, hvor jeg kan bringe min viden om kommunale logikker, rationaler og interesser kombineret med min juridiske viden i spil, siger Helle Østergaard Stisen.

– Jeg ser det herunder som stor styrke for FABU, at der ved sammensætningen af bestyrelsen er sikret repræsentation af centrale aktører med forskellige perspektiver på børn og ungeområdet. Aktører som alle har det fælles fokus, at der skal sikres gode løsninger for de børn, unge og familier, som det hele handler om, siger hun.

Også Thomas de Oliveira ser frem til være med til at sikre gode løsninger – med et særligt fokus på det enkelte barn:

En klar vision for Fabu er at styrke barnets stemme i alle deres typer af opgaver. Det er en vision og opgave, som jeg særligt glæder mig til gennem mit bestyrelsesarbejde at kunne bidrage positivt til. Som tidligere ”system-barn” kender jeg både til systemet skyggesider samt til den positive effekt af at blive set og hørt af fagprofessionelle voksne. Med den viden, som jeg på egen krop har tilegnet mig, ser jeg meget frem til at kunne bidrage til Fabus videre udvikling mod at styrke barnets stemme i deres opgaver, siger Thomas de Oliveira.

Bestyrelsen tæller desuden bestyrelsesformand Claus Arne Hansen, lektor ved socialrådgiveruddannelsen KP, næstformand Lasse Meldgaard Bloch, partner v. BRIGHT, samt Idamarie Leth Svendsen, jurist og lektor ved socialrådgiveruddannelsen KP.