Kontakten mellem døgnanbragte børn og deres forældre, søskende, bedsteforældre og andet familienetværk er betydningsfuld for barnet, og der er flere undersøgelser, der belyser de fysiske samvær. Men det er først nu, at en undersøgelse kan sige noget konkret om den kontakt, der foregår derudover.

Fabu har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der beskæftiger sig med den digitale kontakt, døgnanbragte børn har med deres forældre og øvrige familienetværk. Og konklusionerne kalder på en systematisk stillingtagen til brugen af digital kommunikation mellem plejebørn og deres biologiske familier.

Det er nemlig langt fra uden udfordringer, når anbragte børn kommunikerer med deres biologiske familier på digitale platforme som sms, Messenger, Facebook og lignende. Faktisk er det ifølge plejeforældrene ofte forbundet med negativ påvirkning af barnet.

Kaster lys over ukendt område

I undersøgelsen vurderer 46 procent af de adspurgte plejeforældre således, at den digitale kontakt mellem plejebarn og den biologiske familie påvirker barnet negativt. Kun 17 procent vurderer, at kontakten har en positiv indvirkning på barnet.

Ud af 1478 plejeforældre, der har modtaget spørgeskemaundersøgelsen, har 24 svaret. Men ikke desto mindre siger resultaterne ifølge Fabu noget om et emne, man ikke ved så meget om; nemlig hvilken betydning plejebørnenes digitale kommunikation med netværket har for børnenes trivsel.

Og hos Fabu genkender man det billede, plejeforældrene tegner. Erfaringen er her, at der ofte ikke er taget stilling til rammerne for digitale kontakter i kommunernes afgørelser om samvær.

– Når der tages stilling, er det ofte først, når kontakten har givet problemer, og det er ulykkeligt for alle parter. For plejeforældre, der kan opleve, at de digitale relationer kan gøre deres opgave vanskeligere. For barnet, der ofte vil være i et krydspres mellem biologiske forældre og plejeforældre. Og for barnets forældre, som ikke kender rammerne – og som, når der opstår problemer, kan blive mødt af restriktioner, som de har svært ved at forstå, siger Louise Wendelboe Cardinaal, der er souschef i Fabu.

Alle bør være klar over spillereglerne

Hun understreger samtidig, at området med fordel kan undersøges mere. Der er stadig meget, man ikke ved, og derfor kan det være svært at drage endelige konklusioner. Men man kan begynde et sted:

– Jeg kunne godt ønske, at der systematisk blev taget stilling til den digitale kontakt, og at alle parter – barn, forældre, plejeforældre og socialrådgiver – blev klar over spillereglerne. På den måde ville man i højere grad kunne undgå konflikter, hvilket ville være for alles bedste og ikke mindst komme det enkelte barn til gode.