Siden 2014 har Danmark oplevet et markant fald i antallet af godkendte plejefamilier. Ifølge de seneste tal fra Socialpolitisk Redegørelse er antallet faldet med 17 procent – og samtidigt bliver plejeforældrene ældre.
Denne udvikling sker samtidig med, at plejefamilien har fået en mere central rolle i anbringelsessystemet, hvilket vækker bekymring i det socialfaglige felt og hos dem, der arbejder tæt på børn i udsatte situationer.
Hos Fabu, der som konsulenthus dagligt beskæftiger sig med rådgivning og støtte til plejefamilier, ser vi med alvor på denne udvikling. For os handler plejefamiliernes rolle ikke bare om at tilbyde et hjem, men om at være en del af en større faglig indsats for at sikre børns trivsel og udvikling.
Hvorfor falder antallet af plejefamilier?
Flere faktorer kan forklare, hvorfor færre familier vælger at påtage sig den opgave, det er at være plejefamilie. En af årsagerne kan være det øgede pres og de krav, som plejefamilier står overfor, herunder den følelsesmæssige byrde og det administrative ansvar. Ringe ansættelsesvilkår uden pensionsopsparing virker formentlig heller ikke tillokkende. Samtidig har kommunerne i nogle tilfælde manglet ressourcer til at understøtte plejefamilierne med de nødvendige værktøjer og den løbende opbakning, de har brug for. Dette kan skabe frustrationer og i værste fald føre til, at plejefamilier opgiver deres engagement.
Dertil kommer en tendens til, at plejefamilier i højere grad forventes at håndtere komplekse problemstillinger, der tidligere blev håndteret i mere specialiserede tilbud. Hos Fabu møder vi familier, der kæmper med disse udfordringer. Selv de mest engagerede familier kan opleve udfordringer, når den nødvendige støtte mangler. Derfor er det afgørende, at plejefamilierne ikke blot bliver godkendt, men også får en kontinuerlig og helhedsorienteret opbakning.
Konsekvenser for børnene
Et fald i antallet af plejefamilier betyder, at flere børn risikerer at mangle et stabilt og trygt hjem. Ifølge eksperter kan den stigende afhængighed af plejefamilier som den foretrukne løsning i anbringelsessystemet have utilsigtede konsekvenser, da ikke alle børn nødvendigvis trives bedst i en familiebaseret ramme. For børn med meget komplekse behov kan det være nødvendigt at overveje andre typer af tilbud, der bedre kan imødekomme deres situation.
For børn i udsatte positioner, som ofte har oplevet svigt og usikkerhed, er plejefamilien dog stadig en essentiel del af deres mulighed for at opleve en normal og omsorgsfuld hverdag. Når antallet af plejefamilier falder, øges risikoen for, at børn må vente længere tid på at få en plejefamilie, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres udvikling og trivsel.
En nødvendig styrkelse af familiepleje
Fabu mener, at der er brug for en mere nuanceret tilgang til anbringelser, hvor forskellige anbringelsestyper indgår i vurderingen af hvad der tjener barnet bedst. Familiepleje skal være et kvalificeret valg og en ressource, der bliver prioriteret og respekteret. Det kræver politisk vilje, økonomisk investering og en forståelse af plejefamiliens afgørende betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling.
Vi mener, at der er behov for en national indsats for at rekruttere flere plejefamilier og sikre et fagligt niveau hos familierne – blandet andet ved at yde kontinuerlig støtte med supervision og faglig sparring og sikre gennemskuelige ansættelsesvilkår.
Hos Fabu ser vi også værdien af at styrke dialogen og samarbejdet mellem familien, plejefamilierne og kommunen. At forebyggende indsatser som for eksempel samarbejdssamtaler kan hjælpe med at understøtte anbringelsen og fastholde plejefamilierne i deres rolle.
Vi tror på, at ved at opbygge stærke relationer og levere løbende støtte kan vi fremme den positive udvikling og sikre, at børn i fremtiden har adgang til kærlige, trygge og langvarige anbringelsesforløb.