For et anbragt barn er relationerne til både plejeforældre og biologiske forældre afgørende. I Fabu ser man tydeligt, hvordan kvaliteten af de voksnes relation påvirker barnets trivsel: Når de voksne kan finde en fælles tilgang – også når det er svært – får barnet bedre mulighed for at finde ro og sammenhæng i sit liv.

Når samarbejdet ikke fungerer, sker det modsatte. Barnet bliver sat i en position, hvor det må navigere mellem to verdener, der ikke hænger sammen.

“Barnet har to vigtige voksenrelationer – sine biologiske forældre og sin plejefamilie. Det er dem, barnet er loyalt overfor. Hvis der er konflikt mellem dem, får barnet svært ved at være i det,” fortæller Ann Sofie Haugbjerg, der er konsulent og koordinator i Fabu.

Barnet mærker det med det samme

For barnet handler det ikke om uenigheder i sig selv, men om den stemning, de voksne skaber.

Når relationen mellem plejeforældre og biologiske forældre er præget af spændinger, bliver barnet opmærksomt. Det begynder at aflæse, tilpasse sig og holde igen i stedet for at kunne være til stede i relationen.

“Så snart barnet kan mærke, at de voksne ikke kan enes, bliver det sværere at slappe af,” lyder det.

Særligt omkring samvær bliver det tydeligt. Her bevæger barnet sig konkret mellem sine to livsverdener, og kvaliteten af de voksnes relation får direkte betydning for, hvordan barnet oplever det.

Plads til begge relationer

Selv i komplekse situationer kan de voksnes tilgang gøre en mærkbar forskel.

Når plejeforældre formår at møde barnets biologiske forældre med en grundlæggende accept – også når der er udfordringer – bliver det lettere for barnet at bevare og udvikle relationen til sine forældre.

“Der, hvor plejeforældre kan acceptere forældrene trods deres udfordringer, får barnet lov til at være glad for sine forældre. Det giver ro og mulighed for at udvikle relationen,” forklarer Ann Sofie Haugbjerg.

Det, der står i vejen

Relationen mellem de voksne er sjældent enkel, og det er der gode grunde til.

For biologiske forældre kan der være et stort afsavn og en sorg over ikke at have den daglige forældrerolle. Det kan gøre det svært at møde plejeforældrene åbent.

Omvendt kan plejeforældre – bevidst eller ubevidst – være præget af bekymring for barnet og af erfaringer med svigt. Det kan skabe afstand og forbehold.

Begge perspektiver er forståelige, men de kan også spænde ben for det, barnet har brug for.

Det begynder i det små

At styrke relationen mellem de voksne starter ikke nødvendigvis med store indsatser. Ofte begynder det i noget helt grundlæggende:

At kunne mødes.

At kunne hilse.

At kunne tale om barnet på en ordentlig måde.

“Vi spørger altid: Kan I møde hinanden og tale sammen om barnet? Det er et vigtigt udgangspunkt,” fortæller Ann Sofie Haugbjerg.

Når det lykkes, skaber det sammenhæng i barnets liv. Når det ikke gør, må der nogle gange etableres andre rammer for at beskytte barnet.

Når der er brug for støtte

I nogle tilfælde har de voksne brug for hjælp til at få det til at fungere.

Fabu arbejder blandt andet med samarbejdssamtaler, hvor plejeforældre og biologiske forældre mødes i et struktureret rum med barnet i centrum. Her handler det ikke om at blive enige, men om at finde fælles aftaler, der er til gavn for barnet.

Derudover tilbyder Fabu minikurser for plejeforældre med fokus på samvær. Her er der blandt andet fokus på, hvordan plejeforældre kan støtte barnet før og efter samvær, og hvordan deres måde at tale om forældrene på påvirker barnets oplevelse.

“For barnet betyder det meget, hvilke signaler plejeforældrene sender før og efter samvær,” forklarer Ann Sofie Haugbjerg.

I situationer, hvor relationen er meget vanskelig, kan Fabus konsulenter træde mere aktivt ind og facilitere mødet mellem parterne for at skærme barnet fra konflikter.

Et fælles ansvar

At skabe bedre samspil mellem plejeforældre og biologiske forældre kræver noget af begge parter – og ofte også støtte udefra. Men når det lykkes, er gevinsten tydelig.

Barnet får mulighed for at bevæge sig mellem sine to livsverdener uden at skulle vælge side. Det skaber ro, tryghed og bedre forudsætninger for trivsel og udvikling. Og i sidste ende er det det, det hele handler om.

—

Læs mere om Fabus samarbejdssamtaler og minikurser