Som samværskonsulent i Fabu er det din opgave at støtte eller overvåge samvær mellem anbragte børn og deres forældre. Samværsopgaverne vil primært ligge i weekender og på hverdagseftermiddage samt aftener.

Fabu har samværslokaler beliggende i Rødovre, Hillerød, Holbæk, Vordingborg og Ringsted. Vi varetager også samvær i forældres eller plejeforældres hjem samt på institutioner på hele Sjælland. Det forventes derfor, at du kan være mobil og fleksibel i forhold til samværsopgaverne.

Aktuelt har vi behov for konsulenter, der er bosiddende eller ønsker at varetage opgaver på den sydlige samt vestlige del af Sjælland.

Vi forventer følgende af dig som samværskonsulent:

  • Du har relevant uddannelse samt erfaring med udsatte familier og anbragte børn
  • Du kan indgå i et respektfuldt samarbejde med familierne og plejefamilierne
  • Du kan støtte og vejlede under hensyn til familierne og med fokus på barnets trivsel
  • Du er tidsmæssigt fleksibel, således at du kan påtage dig samværsopgaver primært i aftentimer og weekender
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Du kan stå på egne ben og tage hensigtsmæssige beslutninger i situationen
  • Du vil indgå i sparring om udførelsen af samværsopgaven
  • Du har kørekort og adgang til bil som transportmiddel til og fra opgaverne
  • Du har ren straffe- og børneattest

Har ovenstående din interesse, så send en kort ansøgningsmail samt dit CV til sp@fabu.dk

Vi indkalder løbende egnede ansøgere til samtale.

Hvis du har uddybende spørgsmål til funktionen som samværskonsulent, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Ann Sofie Haugbjerg på mobil 23 83 66 72.

Fabus medarbejdere består af omkring 45 konsulenter og koordinatorer, som er socialrådgivere og socialpædagoger med relevant efteruddannelse, samt tre sekretærer og en ledelsesgruppe.