En opstart på et samværs- eller anbringelsesforløb bliver ofte mødt med stor opmærksomhed. Alle parter sætter tid af til at skabe klarhed, tryghed og gode rammer.

Fabu mener, at der ligeledes er behov for den gode afslutning.

I den forbindelse har Fabu taget bevidning i brug i arbejdet med blandt andet samvær, inspireret af psykolog Rikke Yde Tordrup.

Bevidning handler om at give børn en sammenhængende fortælling om deres liv gennem børnebreve. Brevene skrives af fagpersoner, der har fulgt barnet tæt, og formidler dets oplevelser og beslutninger i et sprog, barnet kan forstå. På den måde styrkes barnets selvforståelse og identitet.

– De børn og unge, vi arbejder med, lever i en verden, hvor relationer konstant forandrer sig. De bliver eksperter i tilknytningsbrud. Derfor kan det gøre en stor forskel at blive bevidnet i den proces, man har gennemgået, siger faglig koordinator Sine Svendsen.

– I bund og grund handler det om opmærksomhed. Når vi sætter ord på afslutningen, bliver den en bevidst del af forløbet. Så undgår vi, at børn og unge oplever endnu et brud uden afrunding. Det skrevne bevares og bliver en del af den fælles hukommelse. Det er vigtigt, at mennesker, der har været en del af ens liv, også forlader det på en ordentlig måde. Der ligger en vigtig læring i det – også selvom det kan være svært.

—

Eksempel på et anonymiseret bevidningsbrev fra Fabu:

Kære Julia.

Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg har støttet samværene mellem dig og din mor, Bodil, siden januar 2019. Da jeg mødte dig første gang, var du spæd og meget lille. Du boede i en plejefamilie.

Du skulle have samvær i Fabus lokaler, hvor du og din mor skulle mødes. Jeg var med, fordi jeg skulle hjælpe med, at det blev en rar oplevelse for både dig og din mor. Din mor fortalte mig, at hun glædede sig meget til at se dig, og at hun også var nervøs og spændt. Da du kom, lå du i en lift og sov, din mor løftede dig forsigtigt op og sad med dig. Hun græd lidt, fordi hun blev så glad for at møde dig. Din mor sad længe og kiggede på dig og fortalte mig, hvor smuk hun syntes, du var.

Din mor var altid meget rolig sammen med dig og viste dig med smil og kærlige ord, hvor glad hun var for at være sammen med dig. 

Når du kom til samværet, var du nogle gange lidt genert i starten og ville gerne lige sidde hos din plejemor, inden du var klar til leg med din mor. Når du havde siddet lidt, ville du gerne lege med din mor, du kunne særligt godt lide at lege med bold, biler og kigge på de dyr, der var plakater af i lokalet. Du virkede altid glad og kom med smil og grin. Din mor blev god til at lege med dig, og du virkede også glad for at lege med hende. Jeg hjalp din mor med fx at forstå, hvad du gerne ville, hvis det indimellem var lidt svært at forstå.

Kommunen besluttede, at din mor skulle besøge dig hjemme hos dig i stedet for i Fabus lokaler. Jeg var med nogle gange og efter lidt tid besluttede kommunen, at det gik så godt, at der ikke længere var brug for, at jeg skulle være med og hjælpe til.

Jeg ønsker alt det bedste for dig fremover.

Kærlig hilsen

Sofie.