Vi søger en servicemedarbejder cirka 25-30 timer ugentligt.

Hos Fabu får du et varieret job, hvor du:

  • Sørger for rengøring og holder orden på vores 5 lokationer – Rødovre, Hillerød, Holbæk, Ringsted og Vordingborg.
  • Sikrer at alt ser pænt og hyggeligt ud.
  • Bestiller og fylder varer op.

Vi leder efter dig, der:

  • Arbejder selvstændigt og kan strukturere din egen arbejdsdag.
  • Har øje for detaljer og kan se, hvor der mangler en ’kærlig’ hånd.
  • Er fleksibel, mødestabil og har en positiv indstilling.
  • Kan begå dig på dansk både mundtligt og skriftligt.
  • Har egen bil og kørekort – og elsker at køre bil.
  • Kan lide frihed under ansvar og trives med selv at planlægge din dag.
  • Eventuelt vil kunne udføre mindre handyman-opgaver.

Det praktiske:

  • Stillingen er normeret til cirka 25-30 timer ugentligt og med ansættelse senest pr. 1. maj 2026.
  • Arbejdstiden er primært i ydertimerne fra kl. 6.00-12.00 samt efter kl. 14.00.
  • Arbejdstiden tilrettelægges ud fra belægningen på de respektive lokationer, og kan dermed variere fra uge til uge.
  • Du starter din arbejdsdag på forskellige lokationer i løbet af ugen – variation er en del af jobbet.
  • Løn efter gældende overenskomst.

 

Hvem er vi?

Fabu er et non-profit socialfagligt konsulenthus, der arbejder med børn og familier i udsatte positioner. Læs gerne mere om os på www.fabu.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning via QuickApply på Jobindex: https://www.jobindex.dk/ansoegninger/opret/2395907

 

Har du spørgsmål? Ring til faglig leder Nadine Lagoni eller sekretær Susanne Poulsen på tlf. 36 72 03 30.