Fabu søger eksterne psykologer
Hvis du er interesseret i at få tilknytning til Fabu, kontakt faglig leder Nadine Lagoni.
December 2023
Hvordan kan vi sikre, at barnets sag ikke kun fortæller om bekymringer – men også om relationer, styrker og betydning? På vores temaformiddag den 24. marts giver psykolog Rikke Yde Tordrup en praksisnær introduktion til børnebevidning som redskab til at styrke udsatte børns selvforståelse og tilknytning.

Hvad sker der, når et barn åbner sin sag og læser sin egen journal?
For mange udsatte børn kan mødet med statusbeskrivelser og bekymringsvurderinger blive en smertefuld oplevelse. Dokumenterne er skrevet til myndigheder – og har naturligt fokus på det, barnet ikke har udviklet eller mestrer endnu. Når barnet læser det, kan selvværdet falde, og tilliden til de voksne omkring barnet blive udfordret.
På denne temaformiddag sætter Fabu og psykolog Rikke Yde Tordrup fokus på, hvordan vi kan styrke barnets perspektiv gennem børnebevidning.
Børnebevidning er relationelle beskrivelser, der lægges på barnets sag. De supplerer den lovpligtige dokumentation med fortællinger om relation, betydning og styrker – skrevet direkte til barnet.
Formålet er at bevare og styrke barnets positive indre arbejdsmodel, så barnet – også ved aktindsigt – kan møde beskrivelser, der understøtter selvværd og tilknytning
Med afsæt i mere end 10 års udviklingsarbejde præsenterer Rikke Yde Tordrup en enkel og praksisnær tilgang samt konkrete skabeloner, der gør børnebevidning let at anvende i hverdagen.
Du får blandt andet:
Temaformiddagen henvender sig til alle fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn og unge – herunder socialrådgivere, psykologer, familieplejekonsulenter, behandlere og andre med en professionel relation til barnet.
Børnebevidning er ikke et ekstra dokumentationskrav. Det er en måde at sikre, at barnets sag også rummer relation, anerkendelse og håb.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Rikke Yde Tordrup er cand.psych. fra Århus Universitet (2001), autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Ud over sin praksis har Rikke Yde Tordrup superviseret pædagoger, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, lærere, misbrugsbehandlere, jurister, børnesagkyndige og socialrådgivere. Hun rådgiver også adoptanter, er foredragsholder om tilknytning, udviklingspsykologi og forældresamarbejde og er kendt som ekspert i DR2 programmet “Hvem passer vores børn ?”.
—
Arrangør: Fabu
Målgruppe: Samarbejdspartnere og andre professionelle, der arbejder med udsatte børn og unge
Tid og sted: Rødovregård (lokale ”Loen”)
Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Tirsdag den 24. marts kl. 09.00-12.00
Der vil være en let forplejning
Tilmelding:
Deltagelse er gratis – og tilmelding nødvendig via kursus@fabu.dk senest den 13. marts. Der vil blive opkrævet et ”No show” gebyr på kr. 500,- ved udeblivelse uden framelding.
Der vil være en max deltagelse på 5 personer fra samme kommune/arbejdsplads.
Ved tilmelding bedes du i mailen angive: Navn, mailadresse, stillingsbetegnelse/funktion, ansættelsessted og EAN-nummer.