Kunne du tænke dig et spændende, alsidigt og udfordrende job i et dynamisk miljø – med stort fokus på faglighed, højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab i arbejdet med børn og familier i udsatte positioner?

Er du visionær og har blik for sammenhængen mellem strategisk, organisatorisk og faglig udvikling, så er det dig, vi søger, som Fabus fremtidige faglige leder.

Fabu er et socialfagligt konsulenthus med stor ekspertise og mangeartede opgaveløsninger indenfor området børn og familier i udsatte positioner. Fabu er en nonprofit organisation i løbende udvikling mht. både opgavetyper og indsatser. Fabu har 20 fastansatte medarbejdere og ca. 30 eksterne konsulenter tilknyttet.

I Fabu kommer du til at arbejde i en organisation med en flad ledelsesstruktur og i et miljø, der er præget af åbenhed, fleksibilitet og engagement.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med og løbende sparre fagligt med såvel Fabus interne som eksterne medarbejdere. Du vil skulle deltage i konkret opgaveløsning, understøtte den faglige udvikling og sideløbende indgå i et tæt samarbejde med Fabus direktør om driftsopgaver og som sparringspartner.

Medarbejdergruppen består af erfarne, stabile medarbejdere med et stærkt fagligt ståsted. Alle er socialpædagoger eller socialrådgivere med bred efteruddannelse og megen praksiserfaring. Fabu arbejder ud fra en ressourceorienteret og inddragende tilgang.

Vi tilbyder:

  • en velfungerende arbejdsplads med kompetente og erfarne medarbejdere
  • mange spændende arbejdsopgaver og udfordringer
  • et fagligt fællesskab præget af respekt, anerkendelse og humor
  • mulighed for at præge den faglige udvikling og udbygning af Fabus arbejdsområder samt gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner

Vi søger en faglig leder der:

  • er socialrådgiver, socialpædagog eller lignende med relevant efteruddannelse og praksisnær erfaringsbaggrund i børne- og familieområdet – og med særlig interesse i anbringelsesområdet, herunder bl.a. vores kerneområde samvær
  • har erfaring med faglig ledelse og kan varetage stedfortræderrollen for direktøren
  • har et stærkt personligt fundament og udpræget gode samarbejds- og kommunikationsevner samt en løsningsorienteret tilgang til udfordringer
  • har en god forståelse for samspillet imellem de juridiske, økonomiske og sociale aspekter i det praktiske daglige arbejde
  • er synlig og tilgængelig i det daglige og kan håndtere og er parat til at træde til i akutte situationer og perioder med spidsbelastning
  • arbejder anerkendende, inddragende og mentaliserende
  • er serviceminded og formår at etablere godt og konstruktivt samarbejde internt og eksternt
  • fagligt kan repræsentere Fabu udadtil og være Fabus stemme i den offentlige debat
  • kan skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer og har sans for markedsføring
  • er motiveret for at påtage sig ansvaret for også at løse en bred vifte af administrative opgaver

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos direktør Malene Abel Brask på tlf. 36720330. Du kan læse mere om Fabu på www.fabu.dk. Fabu har desuden et tæt samarbejde med Landsorganisationen LIVSVÆRK, www.livsvaerk.org.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer uden højeste arbejdstid. Der er til lønnen tilknyttet en PKA-pensionsordning på 17% samt arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og bil.

Modtagne ansøgninger behandles fortroligt. Når du sender din ansøgning, giver du samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer. Du giver desuden samtykke til, at vi registrerer de personlige oplysninger, du har anført, inkl. eventuelle billeder. Vi behandler de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med gældende EU- og dansk lovgivning om databeskyttelse.