Uddannelse af plejefamilier efter RUGO-konceptetRUGO står for Rekruttering, Uddannelse, Godkendelse og Organisation og er en metode til at godkende og uddanne plejeforældre. Konceptet består af tre forløb: en forundersøgelse af den kommende plejefamilie, et grundkursus for plejefamilien og efterfølgende netværksgrupper med de øvrige deltagere.
Grundkursus
Grundkurset foregår over 4 hele lørdage, hvor begge plejeforældre deltager. Det består af en blanding af øvelser, gruppearbejde og teori. Formålet med kurset er at fremme plejeforældrenes tanker, refleksioner og følelser i forhold til de fem kompetencer, som RUGO-konceptet tager udgangspunkt i, og som er væsentlige egenskaber for plejeforældre:
- at kunne opdrage og give omsorg til et barn
- at kunne etablere tilknytning til et barn baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse - at kunne respektere og støtte relationer mellem barnet og dets familie - at kunne forpligte sig i et livslangt engagement - at kunne være en aktiv deltager i et professionelt team.
Grundkurset har fire temaer - ét for hver kursusdag1. Børns udvikling og opdragelse og deres behov for nærhed og tilknytning, stabile og livslange relationer. 2. Plejebarnets families betydning for barnets udvikling, identitet, kulturelt tilhørsforhold og selvfølelse. Børns kriser. 3. Plejefamiliens familieliv. At leve i forandring. Hvordan påvirkes et plejebarn? Plejebarnets liv i plejefamilien på kort og langt sigt og familiens deltagelse i efterværn. 4. Det betydningsfulde samarbejde, erfaringsudveksling mellem paneldeltagere og kursister og afslutning på RUGO. Hvad vil fremtiden bringe?
NetværksgrupperEfter grundkurset fortsætter plejefamilierne i netværksgrupper med instruktørerne fra grundkursus som ledere. Gruppen mødes otte gange om året. Tanken med netværksgrupperne er, at deltagerne kan hjælpe sig selv og hinanden:
- ved at dele følelser og oplevelser - ved at udveksle holdninger og erfaringer - ved at give hinanden modspil i forhold til holdninger, meninger og værdigrundlag - ved at støtte hinanden i at forsøge nye veje, ideer og løsninger - ved at udvikle personlige relationer med hinanden.
Yderligere oplysninger kan fås hos faglig konsulent og RUGO-instruktør Marianne Folden på 38 76 06 82 eller mf@fabu.dk. |