Tools BrugerloginSitemapStørre tekstPrint side

Vil I være plejefamilie?

Hvad kræver det at blive godkendt?

- Plejeforældrene skal som hovedregel have levet sammen
  omkring 3 år.
- Aldersforskellen mellem plejebarn og plejeforældre må helst
  ikke være mere end 40 år.
- Ved fuldtidspleje skal der være et værelse til rådighed.
- Plejeforældrene må ikke lide af alvorlige sygdomme
  og ikke have misbrugsproblemer.
- Straffeattest og børneattest skal være rene.
- Familien skal have en sund økonomi.
- Familien skal være forberedt på at åbne sit hjem for
  mange personer.

Det er den kommune, hvor plejefamilien bor, der skal give plejetilladelse efter at have undersøgt familien. Desuden skal plejefamilien deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen.

Slægts- og netværksanbringelser
Der gælder andre regler, hvis der er tale om en slægts- eller netværksanbringelse. Her skal plejefamilien godkendes af den kommune, hvor barnet, der skal anbringes, bor. Kommunen skal her vurdere, om familien er egnet til at modtage et bestemt barn. Slægts- og netværksplejefamilier skal ligesom andre plejefamilier deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen.

Hvordan gør I?
Hvis I ønsker at blive plejefamilie hos FABU, skal I kontakte Heidi Møller-Rasmussen på tlf. 38 76 06 80 mobil 20 12 67 37, mail hmr@fabu.dk og bede om at få tilsendt et ansøgningsskema. Når I har returneret dette, vil to familieplejekuratorer aftale besøg hos jer for at udarbejde en undersøgelse efter RUGO-konceptet. Denne undersøgelse vil blive brugt i forbindelse med, at FABU søger om plejetilladelse på jeres vegne.

Det vil være FABU, der finder det barn, der skal I pleje hos jer, og det vil også være FABU, der fører tilsyn og giver supervision. Desuden vil vi som hovedregel være ansvarlig for at udbetale jeres løn og diverse omkostninger.

I vil blive tilbudt plejeforældrekursus efter RUGO-konceptet, og I vil få mulighed for at deltage i temaaftener og netværksgrupper.

fabu - tlf. 38 76 06 80 - fax. 38 76 06 99 - email: fabu@fabu.dk