Vi mangler plejefamilierI øjeblikket mangler vi plejefamilier. Vi har især behov for at etablere samarbejde med plejefamilier som har en plejetilladelse og som enten er interesseret i aflastningsopgaver eller har lyst til at være plejefamilie for børn med fysiske eller psykiske handicaps.
Det vil være en fordel, at I er bosat på Sjælland og meget gerne i Nordsjælland. Har I ikke før haft børn i pleje/aflastning, men har lyst til at blive plejefamilie, så læs mere under punktet Vil I være plejefamilie.
Her og nu søger vi samarbejde med plejefamilier til: |
Dreng på 16 år har brug for en aflastningsfamilie.
Drengen er lettere mentalt retarderet, har synsnedsættelse, spasticitet og er født med vand i hovedet, som betyder at hjernen konstant udsættes for trykproblemer. Drengen er endvidere vådligger om natten.
Der er tale om en glad og positiv dreng, som har en utrolig viljestyrke og som vil rigtig mange ting selv. Han går i specialskole og magter typisk at være afsted 1½-2 timer dagligt. Når han kommer hjem har han brug for ro og afslapning. Han har svært ved at sortere lyde og alt kommer ind på samme frekvens, så der må ikke være mindre eller støjende børn.
Drengen er glad for naturen, men helst på steder hvor der ikke er for megen støj.
Drengen bor alene med sin mor, og er hos sin far hver anden weekend.
Der er behov for aflastning 3 hverdage hver anden uge og evt. i weekender, som aftales i samarbejdes med moderen.
Familien bør ikke bo alt for langt væk fra København.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Jeanette Hein på telefon 51 52 02 07
|
Børn med allergi FABU får ofte henvendelser fra Kommunerne om at finde pleje- og aflastningsfamilier til børn med allergi, specielt over for husdyr. Vi vil derfor gerne i kontakt med familier, som er interesseret i at være pleje- eller aflastningsfamilie og kan tilbyde et husdyrfrit hjem.
|
Specialdagpleje
Fabu har adskillige års erfaring med at etablere specialdagpleje for udsatte børn i aldersgruppen 0-6 år og har hele tiden brug for at være i kontakt med mennesker, som har lyst til at arbejde på denne måde, da specialdagpleje oftest iværksættes med kort varsel. Vi vil derfor gerne i kontakt med folk med en bred erfaring og viden om små børn og deres udvikling, og meget gerne med en pædagogiks uddannelse eller lignende. Du skal samtidig være rummende og anerkendende i forhold til barnets forældre, da der er en tæt samarbejde med forældrene om barnet.
Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte vores specialdagplejegruppe v/ Gitte Jakobsen 22 3033 90, Inger Houengaard 20 32 31 06 eller Christina Emanuelsen 22 58 29 40.
Læs mere om Fabus specialdagplejetilbud her |
Få mere at vide Hvis I har lyst til at høre mere om muligheden for at blive plejefamilie eller er interesseret i én af ovenstående opgaver, bedes I kontakte visitator Heidi Møller-Rasmussen, på tlf. 38 76 06 80, mobil 20 12 67 37, eller på mail hmr@fabu.dk |
|