Aflastnings- og deltidsplejeAflastnings- og deltidspleje benyttes som støtte til familier, der har brug for hjælp til, at deres barn kan trives bedre i hverdagen. Ved aflastnings- eller deltidspleje er barnets primære bopæl forældrenes hjem. Aflastnings- og deltidspleje er en forebyggende foranstaltning, der har til formål i en kortere periode at yde særlig bistand til barnet og dets familie, f.eks. som aflastning til forældrene eller på grund af barnets behov for supplerende omsorg og stimulering.
Der kan f.eks. være behov for at aflaste et barns familie og evt. andre søskende, hvis der er tale om et behandlingskrævende barn, hvor familien har brug for et pusterum nogle gange om måneden. Der kan også være behov for at aflaste barnet på grund af de hjemlige forhold. Aflastning gives desuden som støtte til et børn eller unge, der har alvorlige udviklingsmæssige forstyrrelser.
Hvis det ikke på forhånd er sikkert, hvor stort aflastningsbehovet er, kan man aftale rådighedspleje som alternativ til aflastning. Behovet for aflastning kan f.eks. variere, når forældrene har en kronisk fysisk eller psykisk sygdom.
Fabu har et samarbejde med et opholdssted, som tilbyder weekendaflastning specielt for børn med anden etnisk oprindelse. Du kan læse mere om dette tilbud her.
Fabu's aflastnings- og deltidsplejefamilier har gennemgået samme forundersøgelses- og godkendelsesprocedure som døgnplejefamilierne.
Kontakt visitator Heidi Møller-Rasmussen, tlf. 38 76 06 80, mobil 20 12 67 37, hmr@fabu.dk |
|