Tools BrugerloginSitemapStørre tekstPrint side

Fuldtidspleje

Fuldtidspleje bruges til børn og unge, der af en eller anden grund ikke kan bo hos deres forældre. Det kan være børn og unge, som har store adfærdsproblemer, er følelsesmæssigt understimulerede, omsorgssvigtede børn og unge samt børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Fabu går også ind i akutanbringelser og har et dygtigt team af plejefamilier, der kan træde til omgående og støtte op i en afgrænset periode ved forældresygdom/akut krise eller andre pludseligt opståede hændelser.

Fabu arbejder i alle nye sager udfra samarbejdssamtale modellen, som i korte træk går ud på, at en neutral samarbejdskonsulent tilbyder at afholde minimum 3 samarbejdssamtaler mellem børnenes forældre og plejeforældre i alle ny etablerede sager. Dette for at sikre at få skabt et godt og udbytterigt grundlag for samarbejdet til gavn for barnet. Se  pjecen om samarbejdssamtaler.

I er også altid velkomne til, at kontakte os for en nærmere drøftelse.

Visitation
Ved nye anbringelsesopgaver kontakter kommunen Fabu for at aftale det konkrete samarbejde. Fabu kan desuden medvirke i samtaler med barn og forældre eller andre med kendskab til familien.

Tilsyn
Fabu fører regelmæssigt tilsyn med barnet/den unge på den anbringende myndigheds vegne. Tilsynene omfatter jævnlig information til kommunen om anbringelsesforløbet, kontakt med barnet og rådgivning, konsulentbistand og supervision til anbringelsesstedet.

Rapportering
Fabu følger op på den konkrete opgave ved:

- jævnlig, telefonisk kontakt til kommunen om sagen
- kontakt i forbindelse med f.eks. akutte hændelser
- opfølgningsmøder
- skriftlige rapporter mindst en gang om året.

Kontakt visitator Heidi Møller-Rasmussen, tlf. 38 76 06 80, mobil 20 12 67 37, hmr@fabu.dk  

fabu - tlf. 38 76 06 80 - fax. 38 76 06 99 - email: fabu@fabu.dk