Tools BrugerloginSitemapStørre tekstPrint side

Hvad er Fabu?

 

Fabu er en sammenlægning af de 3 familieplejeorganisationer Familieplejen for børn og unge, KFBU-familieplejen og Døgnplejeformidlingen for Børn og Unge i Nordsjælland som videreføres under det fælles navn fabu.


Efter sammenlægningen i efteråret 2007 arbejder vi nu fra tre geografisk fordelte kontorer i hovedstaden, nemlig

Fabu – København, Jyllingevej 59, 2720 Vanløse,

Fabu – Hillerød, Høgevej 10, 3400 Hillerød,

Fabu – Rødovre, Tårnvej 2, 2610 Rødovre.


Vores hovedarbejdsområder er følgende 3 områder:


-Anbringelse af børn og unge – i fuldtids- og deltidspleje.


-Overvåget og støttet samvær og støtte til samvær samt konsulentopgaver.


-Undervisning indenfor området med familiepleje o.l. for særligt sårbare børn og unge og deres familier.


Anbringelse af børn og unge i fuldtids- og deltidspleje har som hovedformål at bistå kommunerne i at anbringe børn og unge i forskellige former for familiepleje.

Ud over matchning af plejebarn og plejefamilie varetager vi administration, supervision, rådgivning og vejledning og forældrekontakt i alle former for anbringelsessager.
Familieplejeanbringelser varetages primært fra vore kontorer i København og Hillerød.
Henvendelser og forespørgsler, anmodning om anbringelser m.v. sker bedst ved henvendelse til visitator Heidi Møller-Rasmussen på tlf. 38 76 06 80, mobil 20 12 67 37, hmr@fabu.dk


Overvåget og støttet samvær har til formål at medvirke til at støtte samværet mellem forældre og børn.
Samvær kan foregå i ét vores 7 indrettede lokaler, men også i forældrenes eget hjem, på døgninstitution hos plejefamilie eller andet sted.

Fabu råder over i alt 7 særligt velegnede samværslokaler, enten i Rødovre eller i Hillerød.
Henvendelse om varetagelse af samværsopgaver sker bedst ved henvendelse til Fabu-Rødovre, tlf. 36 72 03 30. samvaer@fabu.dk


Konsulentopgaver, som har direkte relation til anbringelsesområdet, består typisk af udarbejdelse af §50 – undersøgelser, iværksættelse af støtte/kontaktpersonordning, og andre målrettede tilbud.
Tilbudene kan varetages fra alle vores 3 kontoradresser, men henvendelse vedrørende konsulentopgaver sker bedst ved henvendelser til Fabu – Rødovre på tlf. 36 72 03 30, samvaer@fabu.dk

Undervisning med videre varetages fra vort kontor Fabu-København, familieplejefaglig leder Marianne Folden tlf. 38 76 06 80, mobil 20 48 52 64, mf@fabu.dk


fabu - tlf. 38 76 06 80 - fax. 38 76 06 99 - email: fabu@fabu.dk